Præsten er meget andet end en sort kjole og en hvid krave om søndagen – vi er også samtalepartnere og sjælesørgere. Har du brug for en at tale med, er du altid velkommen til at kontakte en af pastoratets præster. Vi har tavshedspligt og står altid til rådighed for fortrolig samtale. Det er også muligt at modtage nadver i eget hjem. Du finder kontaktoplysninger på bladets bagside.