Sig nærmer tiden, da jeg må væk…

Jeg er præstevikar. Og det er jeg rigtig glad for at være. Af mange gode grunde.
Men! Der er en ting, jeg ikke kan lide ved at være præstevikar: At sige farvel.
Og nu nærmer tiden sig, hvor jeg skal sige farvel her hos jer.

1. juli er der en ny præst i pastoratet, hvis alt går efter planen. Og jeg begynder på et nyt vikariat i Houlkær sogn. Og må så sige farvel her hos jer.

Jeg er bagerdatter. Og jeg har derfor også været bagerjomfru i en tid, hvor man sagde farvel og tak til hver eneste kunde, når de gik. Og nu, hvor det er på tide at sige farvel her i Spentrup, Gassum, Asferg Pastorat, er det jo helt oplagt at tilføje et tak.

Tak til præstekolleger, menighedsråd og personale. Tak for samarbejde og samtaler. Og tak til alle jer jeg har mødt i de måneder, jeg har været hos jer. Tak for at jeg fik lov at døbe jeres børn, vie jeres unge par og begrave jeres døde. Tak til jer, der deltog i gudstjenesterne. Ja, tak til alle jer, der har gjort det svært at tage afsked. Men nemt at sige far vel. Tak til jer alle og far vel!

Laila Hansen, præstevikar